TODOIST

Gratis “huskeseddel” på nettet. Alle bruger det på den ene eller anden måde. Etellerandet for at huske alle de ting man skal. Der er huskeliste, dosmersedler (kaldte min mor det), de gule sedler og sikkert også dem der binder en rød snor rundt om fingeren.

Todoist er et fint og først og fremmest simpelt værktøj til at holde styr på de ting du skal huske. Skulle det være en nyhed ? Nix – der er masser af dem i fx. Lotus Notes og Outlook er de der. Og de kan masser af ting (som man aldrig bruger). Jeg har prøvet flere af dem, og har aldrig været helt tilfreds. De har været for bøvlede.

TODOIST vinder på sin simpelthed. Jeg har prøvet den i en periode, og har gode erfaringer med den. Overordnet kan opgaverne opdeles i projekter, og håndterer dermed alt lige fra konfirmationsplanlægning, ens professionelle arbejdsopgaver til daglige indkøb.

Under hvert projekt oprettes de enkelte opgavelister. De kan igen underopdeles i et hieraki, så en opgave kan deles op i underopgaver (ctrl + “pil til højre). Opgaven forsynes herefter med en tidsfrist. Og her er Todoist rigtig smart. Man kan nemlig nøjes med at skrive korte genveje i stedet for at slås med mystiske datoformater. fx:

  • mon = “på mandag”
  • 15 = d. 15. (i denne måned)
  • tom = tomorrow el. i morgen

På samme smarte måde er der nogle tastaturgenveje, som – når man lige har lært dem – giver et fint workflow.

Her finder du TODOIST

Login side på http://www.todoist.com/

Klik så på linket til “sign up now”

  • Tryk på “create my account” – thats it.
  • Tryk på close og du vender tilbage til startsiden. Nu kan du “logge på” med dit nye login og password.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *