BoxKnox

Har du svært ved at huske dine passwords, pin- og adgangs-koder til kreditkort, internetsteder, aviser og så videre, så kan BoxKnox være dit ”pengeskab” på nettet. Glemmer du dit kodeord, kan du altid finde det igen, blot du har adgang til internettet. Du skal blot huske ét kodeord.

Idéen er fiks. Særligt på internettet bruger vi koder til alverdens ting, og med mindre man prøver at bruge den samme kode til det hele – og det er jo ikke særligt sikkert – har man ikke mange chancer for at huske dem, med mindre man enten skriver dem ned på papir eller i en fil på pc’en. Begge alternativer er vist heller ikke særligt sikre – vel? Desuden er der jo så alle de koder man ikke selv kan vælge – dvs. pinkoder mv.

Ydermere er der den fordel at koden ikke bliver smidt ud, når du rydder op, eller forsvinder sammen med pc’en ved indbrud og den slags

Jeg har oprettet et login til Boxknox, og både oprettelsesproceduren og selv brugerfladen vinder ved sin enkelhed. Så simpel at en vejledning ikke er nødvendig; i hvert kunne jeg ikke finde en.

Hvor sikkert er det så ?
Der er jo ikke meget grin ved det hvis ens koder alligevel bliver hacket. Kommunikationen mellem BoxKnox og din PC foregår via SSL-kryptering. Det giver en god sikkerhed. Desuden lagres alle koder i krypteret form på boxknox webserveren. Skulle det alligevel gå galt tilbyder sitet gratis indbrudsforsikring. Meen – hvordan det lige vil blive håndteret i praksis har jeg svært ved at se.

Her finder du boxknox
Webstite: Boxknox
Opret bruger login

Sådan opretter du din profil
Indtast et brugernavn efter eget valg og tryk på “næste”. Brugernavnet skal være unikt. Er det ikke det, kan du blive bedt om at indtaste et nyt. Tryk på næste.

Vælg to billeder, som du kan huske . Derfor vælg to der giver mening for dig, men helst ikke for andre. Klik på opret bruger.

I den sidste “box” kan du indtaste din email adresse. Men du kan også vælge at være helt anonym. Tryk på start, når du er færdig. Det var det !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *