Kategoriarkiv: Geografi

Arealinformation

Meningen med Danmarks Arealinformation (Arealinfo) er at oplyse borgere og virksomheder om bl.a. beskyttet natur, fredninger og planlægning og den slags. Men den giver også adgang til flere forskellige fine kortværker.

Arealinfo er en del af Danmarks Miljøportal, som er et partnerskab mellem MiljøministerietKLDanske Regioner & Den Digitale Taskforce . Partnerskabet opstod i kølvandet på kommunalreformen med henblik på at videreføre og udvikle de ArealInfo-lignende produkter (web-GIS), som hvert amt stod for driften af, samt amternes fælles miljøportal.

Arealinfo samler således tidligere “amts-data” og forskellige “statslige” datasæt.

Her finder du Arealinfo
Link til Arealinfo.dk

Prøv selv
Brugen af Arealinfo er rimelig nem at gå til. Ellers er der en fin lille lynguide under hjælp. Klik på “Baggrundskort” i kolonnen til højre, og en liste over tilgængelige kort “foldes” ud.

Bemærk at flere af kortene er makeret som links (fx. Skærmkort). Hvis du klikker på linket, åbnes en side med beskrivelse af egenskaberne (metadata) for kortet. Du kan også nøjes med at holde musen henover og se at “Hist. Kort, lave målebordsblade er produceret i perioden 1842 – 1899 i målforhold 1:20.000″. Altså et kig et godt stykke tilbage i tiden.

Prøv også søgefunktionen, som er antydet på skærmbilledet ovenfor. Klik på “søg” og vælg “Find – en adresse”. Resten burde give sig selv.

Live search maps

Med Live Search Maps kan du se dit eget hus i fugleperspektiv.

Her er der virkelig guf for den nyfigne. På Live Search Maps er en “almindelig” kortservice suppleret med skråfotos. Det giver nemlig mulighed for at se et foto i fugleperspektiv fra 4 vinkler af et hvilket som helst punkt i kortlagte område. Vistnok lige nu kun nogle af de større byer i Danmark. Se bare eksemplet her fra Kolding.

Klik på billederne for en forstørret udgave. Læg mærke til det lille kortudsnit øverst til højre, som viser fra hvilket verdenshjørne optagelsen er taget.

Korttjenester på internettet har vi kendt i flere år fx hos krak.dk og degulesider.dk. Alle er med årene blevet bedre og bedre. De fleste tilbyder ud over et fornuftigt kartografisk “vejkort” og “ortofotos” – dvs. hvor et foto er taget “lodret” ned fra et fly og siden efterbearbejdet, så det passer med kortet. “Hybridkort”, hvor veje og vejnavne er lagt “ind over” ortofotoet giver også fine og særdeles brugbare kort.

Her finder du Livesearsch maps
Link til Live search maps

Prøv selv

Det er det hele. Du kan zoome ind og ud med “forstørrelsesglasset” og vælge mellem “verdenshjørnerne” med “rotér-knapperne”. Prøv selv andre søgninger. Jeg har pøvet med forskellige adressesøgninger. Det er pt. ikke sidens stærkeste side. Det kan være det bliver bedre :oops:

Google Earth

Google Earth er en vituel jordklode, hvor du som bruger kan rejse hvorhen på jorden du vil. Bag jordkloden ligger en database med satellitfotos og efterhånden mange højopløste flyfotos. Google Earth klistrer det hele sammen, så det for brugeren opleves som en sammenhængende jordklode.

Hvad kan du bruge det til ? Ja – hvad kan du ikke bruge det til. Er du ikke for stiv til geografi, kan det være meget lærerigt og faktisk sjovt at flyve lidt rundt over Hong Kong eller New York eller kigge lidt nærmere på Christiansø, hvis det er dertil du skal i sommerferien. Du kan lægge din feriebillederpå Google Earth, så andre kan se dem, præcist hvor de er taget. “Geokode” eller “geo-tagge” hedder det.

Der er forskel på billedernes kvalitet. Da Google Earth startede for få år siden var det meste af USA dækket af fine billeder i høj opløsning optaget fra fly i lav højde, mens de meste af resten af verden mest var dækket af uskarpe og udetaljerede satellitfotos. Der var også Danmark. Men data forbedres løbende og Danmark kan nu opleves i ganske høj kvalitet. I de større byer helt ned til 10×10 cm pixelstørrelse. Dermed kan du se bygningsdetaljer og biler, men kun ane mennesker.

Det er rigtig rigtig mange data, der skal kommunikeres fra Google servere til din pc, når du arbejder med Google Earth. Det var derfor også noget af en WOW oplevelse for mig første gang, jeg stifede bekendtskab med Google Earth for nogle år siden. Jeg har arbejdet med GIS (Geografisk Information) i nogle år, herunder webgis, og ved hvor meget vi har døjet med rimelige hastigheder. Det problem har Google Earth ikke. Faktisk kræves der ikke mere af pc og internetforbindelse, end hvad de fleste allerede har i dag. Men alligevel jo mere “power” jo bedre bliver det.

Næste side:
1. Installation af Google Earth

Hele vejledningen:
Google Earth er et omfattende program med mange muligheder. Jeg har skrevet en lille vejledning som en slags guided tur til Google Earth. God fornøjelse.

1. Installation af Google Earth

2. Kom i gang med Google Earth

3. Navigations-kontroller i Google Earth

4. Navigér med mus og tastatur

5. Google Earth i skråt perspektiv

6. Basisindstillinger for 3D-vieweren i Google Earth

7. Søgninger i Google Earth

8. Besøgssteder i Google Earth

9. Hvad finder vi i de forskellige lag?

Historiske flyfotos på nettet

Se tilbage i tiden. Lyder det ikke fantastisk. Det kan vi nu på nettet. i hvert fald hvis vi bor i Jylland eller på Fyn + øerne. En omfattende samling af flyfotos – hvor de ældste er fra 1945 – bliver nu lagt på internettet.

Det er de nu nedlagte amters flyfotoarkiver, der er blevet scannet og “sat sammen”, så vi kan opleve dem i en sammenhæng. Formålet er reelt at sætte myndighederne i stat, region og kommuner i stand til at løse de opgaver, de har arvet fra amterne. Men sidegevinsten er, at de digitaliserede flyfotos kan lægges på nettet til glæde for os alle. Så kan vi følge udviklingen i vores barndoms kvarter, på slægtsgården eller hvor vi nu kommer fra. Måske også museer, universiteter, lokalhistoriske arkiver eller foreninger kan få glæde af de “nye” fotos.

Det er ret store datamængder, der ligger i billederne. Alene i region syd er der ca. 40.000 flyfotos i arkivet fra 1945 frem til 1993.

Regioner

  • Nordjylland
  • Midjylland
  • Sydjylland og Fyn
  • Sjælland (hvor bliver I af ??)
  • Bornholm

Hvordan ?

Det hele er lavet på den måde, at hvert billede bliver scannet i 1200 x 1200 dpi og herefter registreres med koordinater, så det passer geografisk andre kortværker – i samme koordinatsystem. Helt så præcist, som de flyfotos vi kender fra KRAK og google maps mv., er det ikke. Alligevel ser det fornuftigt ud, og vi kan se billederne i en sammenhæng. Det har ikke være muligt før nu.
Lige nu er det kommunernes kortsamarbejder der er drivkraften i at få de historiske kort på nettet. I virkeligheden fordi de skal bruge dem til interne opgaver, men for en ret beskeden meromkostning kan de heldigvis stilles til rådighed for os alle. Lige nu er der en internetadresse – eller URL – pr kommune, men hvem ved – måske man kunne blive enig om én landsdækkende flyfoto-portal, som løbende bliver suppleret med de optagelser befinder sig rundt om i landets arkiver. Der er eksempler på optagelser fra 1920′erne. Kunne man få “det hele med”, vil landets udvikling kunne dokumenteres i en ganske pæn periode. DET kunne være spændende !

Google Maps

Google Maps er en internetbaseret kortservice med kartografiske kort og/eller flyfotos – til nød satellitfotos fra hele verden. Kortene kan vises hver for sig eller som hybrid. Du kan zoome ind og ud på kortet, panorere, søge på adresser og stednavne, lave kørselsvejledninger og meget mere. Alt i alt er rigtig nyttigt og fornøjeligt værktøj. Og det bedste er, at det hele er gratis.

Google Maps kræver ikke lokal installation af software på din egen PC. Alt der skal til er en internetforbindelse. Hvis du kender Google Earth, så er Google Maps en rent internetbaseret “fætter” til Google Earth, hvor nogle funktioner er fjernet (fx 3D-visning, måne, mars og verdensrum), men hvor også andre funktioner er tilføjet (fx gadevisning).

Og hvad kan du så bruge Google Maps til ? Ja der er faktisk rigtig mange ting. Nogle eksempler:

  • Find en kørselsvejledning fra dit hjem / virksomhed til en destination i ind- eller udland. Du kan ændre den dynamisk ved at trække dele af ruten til en ny vej.
  • Se dit hus luften eller lav et kort til børnefødselsdagens skattejagt.
  • Indsæt et kort i invitationer, breve mv. Du kan indsætte mødested, rutevejledning, billeder og mange andre ting.
  • Find hoteller, campingpladser mv, når du planlægger ferie eller arbejdsrejse.

Her finder du Google Maps
Google Maps

Vejledning til Google Maps
1. I gang med Google Maps

2. Kort – satellit – Terræn

3. Søgninger i Google Maps

4. Kørselsvejledninger i Google Maps

5. E-mail og udskrift Google Maps

6. Link til Google Maps

Gaia

Gaia TM er en Gratis GIS-applikation. Med den kan du få adgang til en vifte af geografiske kilder, nogle findes som services på nettet (såsom Open Geospatiale Consortium (OGC) Web Mapping Service (WMS), Web Coverage Service (WC’er) , Og Web Feature Service (WFS), kommercielle tjenester, såsom Microsoft Virtual Earth, og Yahoo Maps). Andre er filformater, som man kan være heldig at finde på nettet (såsom ESRI Shapefiles, Google Earth KML / KMZ-, DXF, MIF og Geography Markup Language (GML)).

Det lød temmelig teknisk, men finten er, at med Gaia kan du sammensætte geo-data fra forskellige kilder og “klappe dem sammen” i et enkelt kort med hvert kortlag individuelt konfigureret. Med andre ord er du på nogle områder friere stillet end med fx Google Earth og Google Maps. . Der er værktøjer til panorering, zoom mv.

Er GAIA til noget ?

Tja – bum bum. Det er lidt nørdet, og der mangler nogle ting. Fx. en udprint funktion. Omvendt; er du interesseret i geografi, og søger lidt andre kort kort end dem, som du finder på fx. Google Earth, og har du tid og flair for at nørkle lidt med GAIA, så er der jo nok at gå i gang med.

Nøglefunktioner

  • Maps fra Microsoft Virtual Earth
  • Maps fra Yahoo! Maps
  • OGC WFS, WMS, WC’er
  • OGC Filter Encoding støtte til WFS forespørgsler
  • GML 2, GML 3
  • KML, KMZ-, Shapefiles, DXF, MIF
  • Brugeroprettede noter (tekst og billeder)
  • Læg lag fra flere kilder “oven i hinanden”
  • Kort værktøjer omfatter: zoome, panorere, info-værktøj mv
  • Export af kortet til Geospatiale Session Files (GSF)
  • Arbejde med GSF online eller offline

Du kan oprette egne noter og “dele dem” – I Gaia kan du skabe og tilpasse geografiske noter med tekst og billeder (a la Google Earth og Google Maps). Du kan endda bruge geotaggede billeder i din Noter. Gaia indeholder en bred vifte af forskellige symboler ( tegnestifter, lufthavns-, toilet-symboler mv.). Du kan også lave dine egne symboler – Gaia indeholder værktøjer til at oprette dine egne kort symboler.

Gem dit arbejde offline og dele dine kort – Når du er færdig med dit GIS-kort inkl noter mv, kan du gemme dit arbejde som geografiske samling filer (GSFs) og gå “offline” med alle typer af placering indhold – du kan endda sende dem til dine venner.

Her finder du GAIA

http://www.thecarbonproject.com/dev.php

GAIA vejledning

http://www.thecarbonportal.net/downloads/Gaia/ver.3.2/Gaia3_2_UserGuide.pdf

I gang med Google Maps

Nu skal vi i gang med at se nærmere på Google Maps. Hvis du ikke allerede har åbnet Google Maps via linket på forrige side, kan du gøre nu:

Link til Google Maps

Eller åbne din foretrukne browser (jeg har kun testet mod Internet Explorer og Firefox) og indtast http://maps.google.dk

Har du nu et skærmbillede, der ser sådan ud ?

Navigation

Panorere:

  • Brug musen. Hold venstre museknap nede og træk i den ønskede retning. Det er det letteste.
  • Brug navigationskontrollen i skærmens venstre side. Klik på pile-knapperne
  • Flyt “kassen” i oversigtskortet (tænd og sluk for oversigtskortet ved at klikke på pilen nederst i højre hjørne)
  • Brug piletasterne højre, venstre, op og ned.
  • Brug Home (venstre) End (højre), page up, page down for at panorere i større bidder.

Zoom:

  • Brug plus (+) og minus (-).
  • Dobbeltklik på venstre museknap – (ind)
    Dobbeltklik på højre museknap – (ud)
  • Brug musens rullehjul.
  • Brug navigationskontrollen i skærmens venstre side. Flyt skyderen mod (+) eller (-)

Læs også:

1. I gang med Google Maps

2. Kort – satellit – Terræn

3. Søgninger i Google Maps

4. Kørselsvejledninger i Google Maps

5. E-mail og udskrift Google Maps

6. Link til Google Maps

Søgninger i Google Maps

Søgninger. 
Søgninger i Google Maps er egentlig lige ud af landevejen. Der én linie til at søge på og ved at indtaste søgekriteriner i denne, kan du finde virksomheder, adresser og interessante steder, som der står.

Dermed er det en “Google i en nøddeskal” søgning. Dennegang fokuseres blot kun på en geografisk søgning, hvor den normale på www.google.dk søger mere bredt på tekst på internettet, som indeholder de søgekriterier vi opstiller. Læg forresten mærke til at der begynder den geografiske dimension også at spille ind.

Forsøg dig frem

Selvom der virker simpelt, kan man alligevel godt risikere at gå galt i byen når man søger. Den bedste måde at lære det på og blive fortrolig, er ved at forsøge sig frem. Prøv mit eksempel. At søge på Hammeren Bornholm. Den rammer helt rigtigt. Prøv nogle flere søgninger fx holstebro. Du behøver ikke stort begyndelsesbogstav. Nogle gange skal man være lidt præcis, fx vil en søgning på “Nørregade”. Google foreslår forskellige placeringer, kan det være at du skal være lidt mere præcis, fx ved at skrev “Nørregade, Brørup, hvis det er der du skal hen.

Du kan også afgrænse din søgning til visse kategorier. Du kan søge på “Steder”, “Virksomheder” eller “brugerdefineret indhold”

Find en virksomhed.
En af de ting, der gør Google Maps rigtig smart er, at der søges efter fx virksomheder, hvor søgningen bestemmes af , hvor du “er” i forvejen. Google Skriver selv i sin vejledning: “Afhængigt af din geografiske placering kan du bruge Google Maps til at søge efter virksomheder i et bestemt område. Hvis du f.eks. vil finde en café: Naviger til dette område, indtast “café”, og caféer vil blive vist på forskellige placeringer på dit kort. Eller du kan ganske enkelt indtaste “café” og et postnummer eller en by, og Google Maps vil vise lokale caféer. Lokal søgning giver dig hvert steds telefonnummer til venstre på siden. Klik på et steds link, og Google Maps viser navn, adresse og telefonnummer samt links til kørselsvejledning, anmeldelser m.m. Du kan også få vist søgeresultater som ren tekst.” Ganske fikst dvs. du kan dele din søgning op i to dele. Først en “grovsøgning” fx “Bornholm” og dernæst en finsøgning fx “silderøgerier” eller museer, som vi prøver nu.

Vi synes at forsvarsmuseet ser spændende ud og klikker på det.

Nu dukker der en “calloutbox” op på skærmen. Vi kan se at der er 3 anmeldelser, som visitdenmark.dk har skrevet. Der er et link “flere oplysninger”, som linker til en traditionel Googlesøgning, så du kan få mere at vide. Desuden adresse og et logo.

Nu vil vi derhen og kunne godt bruge en kørselsvejledning for at finde vej.

Læs også:

1. I gang med Google Maps

2. Kort – satellit – Terræn

3. Søgninger i Google Maps

4. Kørselsvejledninger i Google Maps

5. E-mail og udskrift Google Maps

6. Link til Google Maps

 

Kørselsvejledninger i Google Maps

Kørselsvejledninger

  • Start med at klikke på “rutevejledning” i “calloutboksen”, og lad os sige, at vi skal fra Hammeren, som er nordspidsen af Bornholm.
  • Indtast “Hammeren, Bornholm” i boksen “startadresse”
  • Klik på start.

Nu få vi et forslag til ruten, dels som tekst i venstre side og dels optegnet på selve kortet. Men vi vil gerne nyde en sildemad og noget bornholms øl, på Allige havn på vejen, så vi veil gern ændre lidt på ruten.

Det eneste man skal er, at gribe fat i ruten med musen, der hvor du vil ændre ruten, og trække den derhen du vil. Se eksemplet. Prøv selv.

Nu skal vi afsted. Vi har desværre ikke internet i bilen eller på cyklen, så vi skal udskrive kørselsvejledningen.

  • Klik på “udskriv” i øverste højre hjørne
  • Nu har du forskellige muligheder, du kan:
  • Enten udskrive kørselsvejledningen som tekst (med eller uden stort kort – klik da i “medtag stort kort”)
  • Eller med små detailkort indsat i kørselsvejledningen. Ganske fikst, en stor hjælp til de af os der er mere visuelt orienteret), og ret nem at følge, næsten som med en GPS.
  • Klik på udskriv, når kortet er, som du gerne vil have det.

Læs også:

1. I gang med Google Maps

2. Kort – satellit – Terræn

3. Søgninger i Google Maps

4. Kørselsvejledninger i Google Maps

5. E-mail og udskrift Google Maps

6. Link til Google Maps

 

E-mail og udskrift Google Maps

Du kan e-maile, udskrive og linke resultaterne af alle de ting, inkl. adresse- og virksomheds- søgninger samt kørselsvejledninger osv, du laver i Google Maps.

E-mail

Du kan sende det præcise indhold af dine kort via e-mail. På den måde kan du dele dine kort med andre. F. eks. Et kort med mødested og parkeringsmuligheder som link til en invitation.

  • Klik på “E-mail” i øverste højre hjørne over kortet.

Google Maps starter nu din pc’s standard e-mail program – fx Gmail – med et link indsat.

  • Skriv nu e-mail adresse på modtageren eller modtageren og evt. noget supplerende tekst osv osv. Og send din mail. Modtageren skal blot klikke på linket for at se dit kort.

Udskriv

  • Klik på “udskriv” i øverste højre hjørne over kortet.

Herefter formateres dit kort – det kan være en kørselsvejledning – i et nyt browservindue. Der åbnes “printdialog” hvor du kan vælge printer mv.

  • Vælg printer, og lav evt. justeringer af udskriften – vælg fx at medtage små detailkort i din kørselsvejledning, som beskrevet tidligere.

Læs også:

1. I gang med Google Maps

2. Kort – satellit – Terræn

3. Søgninger i Google Maps

4. Kørselsvejledninger i Google Maps

5. E-mail og udskrift Google Maps

6. Link til Google Maps